Produkter / Udvalgte produkter på forsiden / J166

Beskrivelse
J166 Jørna af Poul M. Volther – massiv eg og slidstærk tekstil
Når design og historien bag går op i en højere enhed. Et af de mest ikoniske møbler fra et af dansk designs koryfæer.
Poul Volther ramte den unikke balance mellem designæstetik og funktionalitet, da han i 1952 fuldendte sit arbejde med Jørna.
Arbejdet med Jørna var igennem en lang designproces, og stolen har på mange måder en kæmpe betydning for Poul Volther. Den er nemlig opkaldt efter hans elskede kone, der manglede en stol, hvor hun for alvor kunne slappe af og nyde stunderne med strikketøjet.
Ikonisk tremmestol til det hyggelige hjem
Der er plads til både små og store armbevægelser i J166’eren. Den bløde hynde og stolens rundede udformning giver en udsøgt siddeoplevelse, som er gået lige i hjertet på utallige boligejere landet over.
Jørna er til teenageren, der sidder med sin bærbare og slapper af. Det er til farmor, der hygger sig med strikketøjet. Og det er til mor, der læser dagens avis.
Jørna er familiens fælles afslapningssted – stuens højdepunkt.
Poul M. Volthers vision med J166 Jørna
Med J166’eren tog Poul Volther sin møbelfilosofi – enkel forarbejdning af de bedste materialer – til et nyt niveau.
Velfærdsstaten var under udvikling og opblomstring i årene efter 2. verdenskrig, og de danske hjem havde brug for møbler, der passede til tidens optimisme.
Hertil var Jørna perfekt. Stolens hyggelige ånd spredte sig i hjemmene sammen med det sprudlende familieliv.
Jørna er et flot, elegant møbel – men det er først og fremmest godt at sidde i. Og for Poul Volther var og er denne essentielle funktionalitet alfa og omega.
Bygget med massivt egetræ og slidstærkt tekstil
Stolen er bygget i massiv eg. Hynden er lavet i blødt, slidstærkt tekstil. Fordi stolen er bygget i naturmaterialer, vil der være unikke nuanceforskelle i hvert enkelt møbel.
Siddehøjden på 40 cm er nøje udvalgt til at sikre top-komfort.
Mål, samlet i cm (HxBxD) | 86,0 x 76,5 x 76,4 |
🚛 Vi kontakter dig hurtigst muligt:
- hvis varen ikke er på lager.
- hvis varen er på lager, men leveringstiden er længere end 6 hverdage.
- ved ordreproducerede produkter, hvor leveringstiden kan være mellem 2-12 uger.
Specifikationer
Mærke
FDB Møbler
Designer
Poul M. Volther
Model
J166
Materiale
Eg
Farve
Lakeret/Mørkeblå
Behandling
Lakeret
Leveres samlet
Ja
Vedligeholdelse og pleje
Aftørres med en hårdtopvredet klud
FSC-certificeret
Ja
Designeren
Poul M. Volther
“Det handler om det funktionelle og om den enkle forarbejdning af fine materialer”.
Møbelarkitekten Poul M. Volther (1923-2001) hører til blandt koryfæerne i dansk design. Med et svendebrev og en uddannelse som møbelsnedker overtog han i 1950 ledelsen af FDB’s møbelkontor fra møbelarkitekten Børge Mogensen. Poul M. Volther viste hurtigt sit særlige talent for at udvikle kvalitetsmøbler i masseproduktion. I tråd med FDB Møblers ånd var han med til at tegne nogle af tidens mest ikoniske møbler, der kom til at indrette de mange nye og moderne boliger i velfærdsstatens opblomstring i årtierne efter Anden Verdenskrig. Hans formsprog var enkelt og funktionalistisk og tog udgangspunkt i det gode håndværk. Møbler, der skulle bruges i en fleksibel dagligdag. Møbler, der ikke skulle være smukke, men gode at sidde i. Et af hans mest kendte møbler er pindestolen J46 fra 1956, der med sin lethed viste et nyt bud på en moderne køkkenstol. I dag er J46 den mest solgte stol i Danmark med omkring 850.000 solgte eksemplarer. Poul M. Volther var tegnestueleder af FDB Møbler frem til 1955, hvorefter han blev ved med at tegne møbler, heriblandt den ikoniske Corona-stol, og siden blev han underviser på Kunstakademiet i København.
