
Beskrivelse
Denne skammel er et klassisk møbel af Børge Mogensen fra hans tid som leder af FDB’s møbeltegnestue i 1940’erne. Et nøjsomt og enkelt formsprog, der ikke gør meget væsen af sig, men opfylder de krav, som skamlen oprindelig er tiltænkt – nemlig at være brugbar i hverdagen og udstråle et tidløst design for den brede befolkning. Nu relancerer FDB Møbler denne skammel, kaldet J27, der fungerer som et fleksibelt møbel med flere funktioner efter behov. Derfor kan den fint bruges ved spisebordet, og samtidig egner den sig godt til at sidde på ved en uformel samtale eller ved hjemmearbejde i køkkenalrummet. I tråd med Børge Mogensens ufravigelige krav om høj kvalitet, er skamlen produceret i nordiske materialer som enten massiv eg eller massiv bøg, hvilket giver den en lang holdbarhed med et naturligt, patineret udtryk med årerne. Skamlen har en højde på 45 cm.
Mål, samlet i cm (HxBxD) | 45,0 x 35,0 x 35,0 |
🚛 Vi kontakter dig hurtigst muligt:
- hvis varen ikke er på lager.
- hvis varen er på lager, men leveringstiden er længere end 6 hverdage.
- ved ordreproducerede produkter, hvor leveringstiden kan være mellem 2-12 uger.
Specifikationer
Mærke
FDB Møbler
Designer
Børge Mogensen
Model
J27
Materiale
bøg
Farve
sort/sort
Behandling
Lakeret
Leveres samlet
Ja
Vedligeholdelse og pleje
Aftørres med en hårdtopvredet klud
FSC-certificeret
Ja
Designeren
Børge Mogensen
”En dekoration for dekorationens skyld kan jeg aldrig gå med til”.
Børge Mogensen (1914-1972) var en af Danmarks mest betydningsfulde møbelarkitekter. Næsten alle danskere har oplevet hans design – fra de kendte, moderne FDB-møbler i 1940’erne til de utallige klassikere, der har møbleret både vores boliger og offentlige rum siden Anden Verdenskrig. Børge Mogensen mente, at møblet skulle passe til mennesket, og ikke omvendt. Funktionelle kvalitetsmøbler frem for alt. Hvad enten det er sofaen, spisebordet eller spisebordsstolen er der en klar og rød gennemgående tråd i hans møbler. Enkle linjer, rene træoverflader og fed kernelæder. Et moderne design, der trækker tråde tilbage i historien.
