
Beskrivelse
En god lænestol føles, som om den omfavner kroppen, når man sætter sig. Og det er også, hvad Bellamie-stolen gør på trods af sit lette udtryk. På denne måde får du det bedste fra to verdener.
Stolen blev tegnet af arkitekten Poul M. Volther i 1969 og er fremstillet i formstøbt skum i bløde, runde former, som inviterer til en afslappende stund.
Bellamie har drejestel, der giver stolen et moderne udtryk.
Mål, samlet i cm (HxBxD) 73 x 57 x 68
🚛 Vi kontakter dig hurtigst muligt:
- hvis varen ikke er på lager.
- hvis varen er på lager, men leveringstiden er længere end 6 hverdage.
- ved ordreproducerede produkter, hvor leveringstiden kan være mellem 2-12 uger.
Specifikationer
Mærke
FDB Møbler
Designer
Poul M. Volther
Model
L40
Materiale
Stål
Farve
Stof/Mørkegrå
Kan stables
Nej
Leveres samlet
Ja
Designeren
Poul M. Volther
“Det handler om det funktionelle og om den enkle forarbejdning af fine materialer”.
Møbelarkitekten Poul M. Volther (1923-2001) hører til blandt koryfæerne i dansk design. Med et svendebrev og en uddannelse som møbelsnedker overtog han i 1950 ledelsen af FDB’s møbelkontor fra møbelarkitekten Børge Mogensen. Poul M. Volther viste hurtigt sit særlige talent for at udvikle kvalitetsmøbler i masseproduktion. I tråd med FDB Møblers ånd var han med til at tegne nogle af tidens mest ikoniske møbler, der kom til at indrette de mange nye og moderne boliger i velfærdsstatens opblomstring i årtierne efter Anden Verdenskrig. Hans formsprog var enkelt og funktionalistisk og tog udgangspunkt i det gode håndværk. Møbler, der skulle bruges i en fleksibel dagligdag. Møbler, der ikke skulle være smukke, men gode at sidde i. Et af hans mest kendte møbler er pindestolen J46 fra 1956, der med sin lethed viste et nyt bud på en moderne køkkenstol. I dag er J46 den mest solgte stol i Danmark med omkring 850.000 solgte eksemplarer. Poul M. Volther var tegnestueleder af FDB Møbler frem til 1955, hvorefter han blev ved med at tegne møbler, heriblandt den ikoniske Corona-stol, og siden blev han underviser på Kunstakademiet i København.
